Nyheder

05 jul 2023
ann sofie paustian Carsten lund jensen vidar

Velkommen til VIDAR, Ann-Sofie!

I mandags kunne vi byde velkommen til Ann-Sofie Paustian.

Ann-Sofie tiltræder stillingen som leder for Plejefamilier og Spædbørnsindsatser under vores afdeling for forebyggende indsatser.

Her får hun til opgave at opbygge et team omkring spædbørns- og småbørnsindsatser samt sikre, at VIDAR kan løfte standarden for det at være plejefamilie.

Ann-Sofie er uddannet socialrådgiver samt familiebehandler i AI (Appreciative Inquiry). Hun er desuden certificeret i tryghedscirklen/cos-p og tsop.

Hun kommer med solid erfaring inden for både myndighedsområdet, familiebehandling og spædbørnsindsatser, både fra det kommunale og private. Blandt andet har hun arbejdet som matchingskonsulent, hvor hun har matchet børn med plejefamilier og institutioner. Derudover har hun været med til at udvikle konceptet “Barnets første 1000 dage” sammen med sundhedsplejen i Assens Kommune.

Privat er Ann-Sofie selv plejemor og har fire hjemmeboende børn i alderen 1-18 år.

Carsten Lund Jensen, chef for VIDAR forebyggende indsatser, ser frem til samarbejdet med Ann-Sofie 💬: 

“Ann-Sofie bringer værdifuld ekspertise og erfaring inden for plejefamilier, spædbørn og småbørnsindsatser. Jeg er sikker på, at vi vil drage stor nytte af hendes kompetencer, tilgang, ideer og viden inden for plejefamilie- og spædbørnsområdet.”

Endnu engang, hjertelig velkommen til, Ann-Sofie! Vi er glade for at have dig med ombord og ser frem til et godt samarbejde.

vidar_