Nyheder

01 sep 2023
Bo Løfberg

Velkommen til Bo Løfberg

⚪️ Vi byder velkommen til Bo Løfberg ⚪️

Vi er stolte af at kunne præsentere seneste skud på stammen af vores dygtige medarbejderstab i VIDAR: 
Bo Løfberg. 
Bo er ansat som Chef for Botilbud og får sin base på vores kontor i Køge, men vil, ligesom VIDARs øvrige chefer, have landsdækkende virke. 

Bo begyndte sin karriere i forsvaret og var der i 10 år, før vejen førte ham over i det specialpædagogiske område. Bo har siden da arbejdet i mere end 14 år med udsatte– og kriminalitetstruede unge, og har siddet tungt på kriminalitetsområdet i Københavns Kommune, herunder bl.a. med screeningsarbejde ifb. radikalisering og unge med tilknytning til bandemiljøet. 

Bo har en bred erfaring og stor specialfaglig viden inden for døgninstitutionsområdet, herunder delvist lukkede afdelinger og har udover ovenstående ligeledes været optaget af at få skabt behandlings-, uddannelses- og jobmuligheder for de sværeste og mest udfordrede unge her i Danmark, bl.a. via en traumefokuseret tilgang, brugen af virtual reality (VR), kropsterapeutiske tiltag og brugen af konkrete dialogværktøjer i det sociale arbejde. 

Hjertelig velkommen til Bo – vi glæder os meget til at skabe social- og specialpædagogisk synergi sammen med dig i VIDAR! 

vidar_