PRAKTISK PÆDAGOGISK STØTTE

VIDAR tilbyder praktisk pædagogisk støtte jf. Lov om Social Service, § 52, stk. 3, nr. 2.

 

Praktisk pædagogisk støtte anvendes til familier med et særligt behov for at skabe eller genfinde struktur og overblik i deres hverdag.
Formålet med praktisk pædagogisk støtte er, at familien kan få et hjem, der fungerer i forhold til at sikre barnets udvikling og trivsel.

 

Med praktisk pædagogisk støtte gennem VIDAR tilbydes eksempelvis:

– Støtte til at få struktureret praktiske gøremål i hverdagen

– Anvise nye handlemuligheder til mestring af forældreskabet

– Give konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes udvikling og behov

– I en afklarende periode støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole/daginstitution

– Støtte barnet i dets udvikling

– Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien

– At hjælpe familien til at se og støtte børnene i deres behov.

Vil du høre mere?

Overvåget samvær

VIDAR tilbyder overvåget samvær jf. Lov om Social Service § 71, stk. 3.

Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om overvåget samvær. Ved overvåget samvær er der en repræsentant for kommunen til stede under hele samværet.

VIDAR tilbyder overvåget samvær for familier i alle aldre. VIDAR står for koordinering af samvær mellem forældre og den unge. Vi sikrer os at henvisning fra kommunerne følges og at samværsplanen overholdes. VIDAR tilbyder konsulenter med en faglig baggrund til opgaven, der kan tilbydes supervision før og efter samværet.

Det er familiebehandlerens opgave at overvåge samværet. Det skal i begrundelsen være angivet, hvad man ønsker opnået med overvågningen. Det kan medføre, at familiebehandleren må gribe ind over for adfærd, der kan være medvirkende til at barnet lider overlast. Familiebehandlerens fokus under samværet er at fordre en positiv kontakt mellem forældre og barn.

Støttet samvær

VIDAR tilbyder støttet samvær jf. Lov om Social Service § 71, stk. 2.

Støttet samvær er en frivillig ordning, som aftales i samarbejde med sagsbehandler og forældrene. Støttet samvær kan både være et ønske fra forældrene og/eller barnet. Støttet samvær har til formål at sikre et godt og trygt samvær for barnet. Dette kan eksempelvis være i sager, hvor man vil sikre sig, at barnets behov bliver mødt af forældrene.

Formålet med støttet samvær kan fx være at forældrene ønsker udvikling af egne kompetencer eller at samværet gennemføres på en hensigtsmæssig måde klare på trods af egne udfordringer.

Støtten kan tillige rette sig mod barnets behov for støtte under samværet. Eksempelvis til
at kunne trække sig, holde en pause eller på anden måde støtte til at se barnets signaler.

VIDARS medarbejdere er kompetente og har en faglig uddannelse til opgaven.

Der kan tilbydes supervision før og efter samværet.