METODER
OG TILGANGE
Relationspædagogik er en faglig tilgang, der har fokus på samspillet mellem pædagogen og den unge. Formålet er at udvikle selv- forståelse, selvværd og selvtillid.
Det er i samspillet med andre, at den unges personlighedsudvikling finder sted. Den unge har behov for en spejling – en spejling, der bliver mulig at arbejde med, når relationen er til stede. VIDAR betragter den pædagogiske relation som komplementær. Den komplementære relation fremstår med gensidig kommunikation og respekt for hinandens ret til selvbestemmelse.
I samspillet med den unge skabes der, gennem dialogen, mulighed for at bringe sig nærmere en forståelse. Dette giver pædagogen mulighed for at møde den unge, hvor vedkommende er, og dermed også en mulighed for at få indsigt i barnet/den unges verden.
Vi har kompetencerne til at sætte mål sammen med de unge, samt at fastholde disse, også når der opstår udfordringer.
VIDAR´s personalegruppe består af erfarne personaler, som har mangeårig erfaring indenfor området udsatte børn og unge.
Vi er bredt sammensat af flere forskellige professioner, som omfatter både socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer og terapeuter.
Pædagogen har rollen som den unges vejviser
og tager ansvaret for relationen. Muligheden for at skabe gode betingelser for den unges trivsel og positive udvikling øges, når pædagogen i relationen møder den unge med anerkendende og påskønnende tilskyndelser og derved motiverer til nytænkning og udvikling. Den unges udvikling af- hænger af pædagogens måde at indgå i og fastholde relationen. Derfor er det at fastholde relationen, der skabes mellem de to, der er afgørende for, om det er udviklingsstøttende
MENTALISERING
Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, en evne flere af vores anbragte unge har behov for støtte og træning i
at mestre. Mentaliseringen sker i interaktionen mellem mennesker, og fokus i at opbygge en stærk mentaliseringsevne er at være bevidst om, hvad der sker i denne interaktion – både hos sig selv og den anden.
Når vi mestrer mentaliseringsstrategierne i hverdagen, skabes der ro i vores systemer, hvorved der frigives mental kapacitet til andre ting. I VIDAR arbejdes der derfor løbende ud fra den mentaliserende tilgang for at skabe grobund for yderligere udvikling af den unges adfærd og strategier i hverdagen, ligesom der i nogle forløb suppleres med narrative fortællinger ind i forandringsudviklingen.
“De unge har behov for en spejling – en spejling, der bliver mulig at arbejde med når relationen er til stede.”
MOTIVERENDE SAMTALER
MI
VIDAR har fokus på de, traumer børn og unge kan have med i bagagen.
MI er en evidensbaseret samtalestil, der arbejder sig ind problemstillinger, hvor den unge besidder ambivalens mod forandring. Det er en tilgang, der tager udgangspunkt i den unges indre motivation for forandringen
og som skaber forandringen via reflekterende lytning og et empatisk og ligeværdigt samarbejde med respekt for den unges autonomi og motivation for at gøre noget ved problemstillingen. MI tænkes ind som en helt grundlæggende tilgang i den relationspædagogiske ramme, hvor den unge oplever lydhørhed, nærvær, anerkendelse og respektfuld dialog, og sammen finde positive alternativer og finde en indre motivation til udvikling og forandring.
MI ligger dertil som basis for de deciderede behandlingsforløb, herunder psykologiske udredningssamtaler, misbrugsbehandling og traumeforløb.
Mange af de børn, unge og familier, som vi ser i VIDAR, kommer med en eller flere potentielt traumatiske begivenheder i deres bagage. I VIDAR er vi meget opmærksomme på dette, og spørgsmål omkring traumeudsættelse og traumereaktioner er en del af vores faste screeningsprocedurer.
VIDAR har flere forskellige fagpersoner med særligt kendskab til traumer og traumebehandling. De kan bidrage med råd og vejledning til både kommuner og til det pædagogiske personale i projekterne. Der er ligeledes mulighed for at tilkoble egentlig traumebehandling, såfremt det skønnes relevant.
Derudover er der i hverdagen et stort fokus på at etablere en stabil, tydelig og genkendelig struktur for barnet, den unge eller familien, da det er vigtigt for give ro til deres udfordrede nervesystemer. Den metodiske tilgang henter inspiration i STROF, der sætter en klar ramme ifht bl.a. struktur, rutiner, organisering af aktiviteter og samarbejde med netværk.
Generelt arbejdes der i VIDAR med en traumeinformeret tilgang, hvor vi anerkender traumers udbredelse i vores målgruppe og deres betydning for barnet eller den unges trivsel og vanskeligheder. Vi har fokus på at genkende tegn og symptomer på traumer hos børn, unge og familier og kan tilbyde yderligere udredning ift. dette ved behov. Endelig har vi i VIDAR fokus på at forebygge retraumatisering ved at arbejde med en Low-Arousal tilgang i mødet med barnet eller den unge.
VI BRUGER
PAS
PAS-systemet er et pædagogisk vurderingsredskab, der kan sige noget om barnet/den unges aktuelle potentialer, kompetencer og problemer.
Et metodisk arbejdsredskab
PAS er ikke udviklet til at diagnosticere, ej heller til at udsige noget om, hvor i hjernen, ting fungerer eller
ikke fungerer, men PAS kan sige rigtig meget om, hvilke læringsmæssige og primære kognitive funktioner, som er aktuelt anvendelige. PAS udsiger netop ikke noget om en rigid læringsstil, men viser, at der findes mange veje til at opnå et læringsmål.
PAS Vurderinger
I VIDAR anvendes PAS-systemet som et metodisk arbejdsredskab til at skabe en vurdering af barnet/den unge. Ud fra vurderingen, skabes der mål og delmål som har til formål at dokumentere og at følge den unges udvikling.
De professionelle aktører omkring barnet/den unge, inkluderes i PAS vurderingens resultater, og sammen med PAS konsulenten tilpasses den pædagogiske indsats, således at den er baseret både på PAS vurderingen samt de relevante aktørers kendskab til barnets/den unges dagligdag.
Vidar tilbyder samtidig, uden beregning, at sende PAS vurderingen til kommunen, samt videreformidle vurderingens resultater til eksterne samarbejdspartnere, såsom sagsbehandlere, skoler, pårørende el. lignende.
PAS-VURDERING
En typisk PAS-vurdering hos VIDAR tager udgangspunkt i de barnet/den unges personlighedstræk samt en kognitiv screening.
Personlighedstræksvurderingen er baseret på 57 Ja/Nej spørgsmål, som giver en subjektiv beskrivelse af barnet/den unges egen forståelse, med fokus på udadvendthed, indadvendthed og netværk.
Den kognitive screening udmønter sig i en række opgaver som barnet/den unge udfører sammen med PAS-konsulenten. Undervejs i opgaverne yder PAS-konsulenten den rette mængde støtte, således at barnet/den unge får en oplevelse af at lykkes i opgaverne.
Screeningen giver et indblik i barnets/den unges kompetencer, potentiale samt problematikker indenfor følgende kernekompetencer:
