Socialpædagoger eller medarbejdere med socialfaglig baggrund søges til støtte-kontaktopgaver i VIDAR
Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling med høj faglig kvalitet? Ønsker du at gøre en forskel for børn og unge med diverse udfordringer? Har du ambitionerne om at anvende dine kompetencer til at sikre udvikling og trivsel ved at skabe stabilitet i disses liv? Kan du se dig selv i et dynamisk miljø, hvor ingen dage er ens? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega. I forlængelse af VIDAR’s udvikling og den generelle forøgede interesse for virksomhedens arbejde søger vi løbende at udvide vores medarbejderstab. Vi søger derfor medarbejdere med pædagogisk baggrund og/eller erfaring, til at varetage støtteopgaver for alle landets kommuner.
Om jobbet
Kontaktpersonsopgaver går ud på at støtte barnet/den unge samt familien i deres eget hjem. Det er derfor kontaktpersonens primære opgave at støtte den unge i at træne selvstændighed, ADL færdigheder samt øvrige individuelle behov hos barnet/den unge. Kontaktpersonsopgaverne er forebyggende arbejde og har til formål at støtte op og sikre, at barnet/den unge kan udvikle sig i en positiv retning og på sigt kunne klare sig selv. Kontaktpersoner har ugentlige faste timer hos barnet/den unge, som kontaktpersonen selv tilrettelægger i samråd med familien og barnet/den unge.
Vi forventer af dig
- At du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, har socialfaglig baggrund, eller har relevant pædagogisk erfaring.
- At du har kendskab til og erfaring med at arbejde med socialt udsatte børn/unge og deres familier.
- At du kan arbejde selvstændigt, være igangsættende og at du kan planlægge din egen tid
- At du kan se dig selv indgå i et team, hvor tingene går stærkt, og hvor vi løfter i fællesskab.
- At du besidder et stort engagement, er fleksibel og ansvarsbevidst, samt at du brænder for at gøre en forskel for børn og unge med diverse udfordringer.
- At du er psykisk robust og kan bevare overblikket, samt udvise ro i stressede og konfliktfyldte situationer.
- At du kan tilgå dine arbejdsopgaver systematisk og struktureret.
- At du er god til at observere og dokumentere dit arbejde på et fagligt velfunderet grundlag
- At du er fagligt velfunderet i dine observationer og dygtig til den daglige dokumentation og journalisering.
- At du har en ren straffe- og børneattest.
- At du har kørekort og egen bil
Det tilbyder vi:
- En arbejdsplads med høj faglighed og med dertilhørende faglig supervision og sparring.
- Højt til loftet, hvor det personlige præg på det pædagogiske arbejde værdsættes.
- Faglige udfordringer og relevant kompetenceudvikling.
- Kollegaer med et højt fagligt niveau, stort engagement samt ambitioner.
- En virksomhed i konstant udvikling.
Hvem er vi?
VIDAR servicerer landets kommuner med ydelser indenfor særligt tilrettelagte anbringelser, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, kontaktpersonstøtte og familiebehandling. Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i en aktiv forankring i vores arbejde med børn, unge og deres familier, hvor grundstenene er motivation og systematik i et nært relationsarbejde. Vi tror på, at alle fortjener et værdigt liv, og vi er ikke bange for at guide i nye retninger og står ved vores vision om at ”for at behandle folk ens – skal de behandles forskelligt”.
Yderligere oplysninger:
Antal timer: Du vil blive ansat som timelønnet medarbejder, men på sigt kan der indgås aftale om fast kontrakt. Timeantal i opgaverne varierer og bliver tilrettelagt ud fra dine kompetencer og ønske om timer.
Arbejdssted: Hele landet
Hvornår: Vi ansætter løbende
Stillingen søges på mail: carsten@vidar.dk ved fremsendelse af relevant CV og en kort ansøgning.
Hvis du er interesseret i ovenstående, så hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os
Vi ser frem til at høre fra jer
Carsten Lund Jensen, Chef for VIDAR forebyggende indsatser
Julie Lillesø Klug, Faglig koordinator.