Vi byder velkommen til Jeppe-Hassel Pflugh
Det er med stor fornøjelse vi kan byde Jeppe Hassel-Pflugh velkommen til vores VIDAR Support afdeling pr. 1. marts 2023.
Jeppe træder ind i stillingen som Faglig leder og bliver ansvarlig for personaleledelsen ude i vores projekter. Jeppe vil, sammen med vores Koordinerende leder, være ansvarlig for, at driften i projekterne hænger tæt sammen med den opgave, vi løser for hver enkelt kommune.
Jeppe er oprindeligt uddannet socialpædagog fra Odense Socialpædagogiske Seminarium. Efterfølgende har han læst pædagogisk psykologi, projektledelse, og er p.t. i gang med en Master i projekt- og innovationsledelse på SDU.
Jeppe har en solid praksiserfaring og faglig viden inden for det specialpædagogiske område, bl.a. inden for projektledelse, -udvikling og implementering af pædagogiske it-systemer og senest som faglig leder og afdelingsleder på den sikrede institution Egely, hvor han primært har beskæftiget sig med personaleledelse.
Vi byder Jeppe et hjerteligt velkommen til VIDAR og glæder os meget til at bringe hans mange kompetencer og brede erfaring i spil ind i VIDARs special- og tværfaglige stab.