Velkommen til Vidar

Vidar er en selvstændig virksomhed der er grundlagt i 2018 på baggrund af stigende efterspørgsel fra myndighedssagsbehandlere inden for det sociale arbejdes felt. Vidar kan tilbyde en række sociale ydelser og indsatser til landets kommuner, inden for servicelovens bestemmelser i lov om social service, samt lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Vidar kan tilbyde, at være en strategisk samarbejdspartner på kort såvel lang sigt.

For at behandle folk ens,
skal de behandles forskelligt.

- Casper Bøndergaard

Adm. Direktør

Skriv til os på

Casper Bøndergaard

Vores Ydelser

Særforanstaltning SEL 52, stk. 3, nr. 7

Vidar kan tilbyde særlig tilrettelagte forløb som kan være en nødvendighed på det specialiserede socialområde - både af hensyn til den enkelte unge samt omgivelser, dette er som udgangspunkt minimum 1:1.

Støttekontaktperson SEL § 52, stk. 3, nr. 6/ Efterværn SEL § 76, stk. 2-3

 Vidar tilbyder en fast kontaktperson til barnet eller den unge af hensyn til fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Formålet er at give støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet har behov for.

Børnefaglig undersøgelse SEL § 50

Vidar tilbyder at udarbejde børnefaglige undersøgelser. Den børnefaglige undersøgelse er et retskrav, og skal ligge forud for enhver indsats i henhold til servicelovens bestemmelser jf. SEL § 52.

Støtteperson SEL § 54

Vidar tilbyder støtte til forældremyndighedsindehaveren af det anbragte barn eller ung. Støtten tager udgangspunkt i anbringelsen og kan også være i relation til forståelsen af, og samarbejdet med, systemet.

Rådgivning, undersøgelse og behandling
SEL § 11, stk. 7

Vidar tilbyder at udarbejde psykologiske udredninger der typisk munder ud i barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder såvel intellektuelt, socialt og emotionelt.

Mentorstøtte
LAB § 31b

Vidar tilbyder mentorstøtte i en periode på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Målgruppen er typisk ledige, sygemeldte, revalidender, og personer i job med tilskud.  

Akutanbringelse SEL § 4, stk. 4

Vidar tilbyder at akutanbringe unge i de tilfælde hvor der er tale om en akut uopsættelig problemstilling i en periode på 3 uger med mulighed for forlængelse i yderligere 3 uger.

Tvangsoplæg SEL § 58, stk. 2

Vidar tilbyder at varetage og udarbejde hele eller dele af et tvangsoplæg der skal forelægges for Børn og unge-udvalget for de kommuner der har truffet beslutning om en tvangsmæssig foranstaltning.