Støtteperson SEL § 54

Forældremyndighedsindehaveren har ret til en støtteperson i den periode, barnet, eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Støttepersonens opgave er bla. at lytte og være der for at støtte forældrene. VIDAR er uvildig part, og dermed uafhængig af kommunen, og støtten gives der hvor behovet opstår. VIDAR kan være med til at dække de behov som forældrene har under barnets, eller den unges anbringelse, og kan hermed være med til at styrke samarbejdet, og involveringen omkring barnet eller den unge. VIDAR tilbyder at hjælpe med det der måtte være af opgaver i forbindelse med anbringelsen. Der kan være tale om hjælp til ændring af økonomiske vilkår, såvel som et talerør i forbindelse med de følelser, der er forbundet med at få sit barn anbragt uden for hjemmet.

I VIDAR har vi skærpet fokus på forældresamarbejdet af flere årsager. Et styrket forældesamarbejde kan medføre gensidig respekt med de professionelle omkring anbringelsen, herunder mellem anbringelsesstedet og kommunen. Et styrket forældresamarbejde kan ligeledes medføre, at anbringelsesstedet og kommunen i højere grad respekterer, at forældrene fortsat er forældre, hvor forældrene i højre grad vil opleve, at de har betydning for barnet eller den unge selvom det er anbragt uden for hjemmet.

gallery/7